Wulff & Konstali

I 2006 kunne Wulff & Konstali for første gang slå dørene op til deres lille brunchcafé og deli. Herefter begyndte vækstrejsen. I dag har den populære kæde, som særligt er kendt for deres delikate brunch, fire forskellige brunchcaféer i København og er netop i fuld gang med at udvide porteføljen med to caféer yderligere. Helt fra begyndelsen har de benyttet Planday til administration og vagtplanlægning, og i september 2022 kunne de fejre 10-års jubilæum med Planday. I den forbindelse var vi forbi dem med en lille overraskelse og fik en god snak med økonomichef, Aske Nisbeth. Her satte Aske ord på, hvordan Planday har hjulpet dem på deres vækstrejse med at effektivisere arbejdsgangene og skabe bedre struktur.

Aske Nisbeth

Økonomichef

Wulff & Konstali

”Med Planday har vi fået automatiseret en masse processer, og det er en kæmpe fordel, at vi har det hele samlet ét sted. Vi bruger appen meget til intern kommunikation. Det sikrer, at vores medarbejdere altid er opdaterede om vigtige ændringer eller informationer. Planday sparer os også enorm meget administrationstid. Vi sparer cirka 2 timer om ugen per location, hvilket betyder, at vi i alt sparer 8 timer om ugen.”

Det startede som en lille deli, men i dag har Wulff & Konstali caféer i hele København!

I begyndelsen var visionen at være et alternativ til den klassiske café og to-go deli. Wulff & Konstali ønskede at være en deli, hvor man kunne sidde og nyde sin mad i caféen fremfor at hente den to-go. Det er også forklaringen på, at Wulff & Konstali oprindeligt hed ’Wulff & Konstali Food Shop’. Hurtigt erfarede teamet dog, at det særligt var deres brunch, som blev tilføjet til menukortet i 2011, der vandt popularitet. Ifølge Aske skyldtes det særligt det heldige sammenfald med, at det var i selvsamme periode, at Instagram for alvor begyndte at vokse.

Wulff & Konstalis farverige brunch, som serveres i delikate anretninger á 5 eller 7 retter,

faldt lige ind i den æstetik og de tendenser, der var fremherskende på Instagram i perioden. Det åbnede op for nye muligheder for at tiltrække et helt nyt og yngre segment, fortæller Aske.

”Det var utroligt heldig timing, at Instagram voksede så meget i den periode, hvor vi begyndte at have brunchen på menukortet.”

Aske Nisbeth, Økonomichef, Wulff & Konstali

Den tiltagende popularitet dannede grundlag for, at kæden kunne åbne flere nye caféer. I dag tæller kæden fire caféer i København, og de er netop i fuld gang med at åbne to caféer yderligere.

I takt med at forretningen voksede blev der behov for effektivisering af arbejdsgangene og bedre struktur

I takt med at forretningen voksede sig større, opstod et behov for at bruge mindre tid på administration og mere tid på forretningsudvikling. Wulff & Konstalis daværende bogholder besluttede derfor at finde et system, der kunne hjælpe dem med at lette det administrative arbejde. Her faldt valget på Planday, som hun havde hørt gode ting om. Efter de var kommet i gang med Planday, erfarede teamet dog hurtigt, at de kunne bruge systemet til langt mere end blot online vagtplanlægning.

”Planday hjælper os med at sikre, at vi har en økonomisk rentabel forretning, fordi vi altid har det fulde overblik over vores budgetter og udgifter i systemet”

Aske Nisbeth, Økonomichef, Wulff & Konstali


”Vi bruger både tjek-ind og tjek-ud funktionen meget, og det er virkelig en god funktion. Vi er blevet ret restriktive med den, fordi det er vigtigt, at vi har det præcise overblik over, hvornår folk kommer og går, så vi kan sikre, at de får betaling for de timer, de har været på arbejde. Det hjælper os også med at få overblik over, om vores medarbejdere møder ind til den aftalte tid. Vi er også utroligt glade for hele kontraktmodulen, hvor man kan oprette kontrakter, uploade pas og arbejdstilladelser for vores udenlandske medarbejdere. Derudover bruger vi lønprocent-funktionen meget, som hjælper os med at sikre, at vi har en profitabel forretning. Det giver os nemlig overblik over, hvor mange procenter vi kan bruge på lønudbetaling hver måned. Det minimerer de økonomiske risici, fordi vi altid har det fulde overblik over vores budgetter og udgifter i Planday.”


Fremadrettet er Wulff & Konstalis vision at ekspandere forretningen til de øvrige nordiske markeder. I Planday glæder vi os til fortsat at være med på rejsen og er klar til de næste 10 år.

Prøv i dag

Tilmeld dig en 30-dages gratis prøveperiode

© 2004 - 2024 Planday
facebook
linkedin
instagram
youtube
twitter