Skip to main content

Slutbrugeraftale

Indledning

Disse bestemmelser angiver, hvordan du må anvende Planday.

1. Oplysninger om vores bestemmelser

Disse bestemmelser angiver, hvordan du må anvende softwaren “Planday” (appen), som vi har givet dig, slutbrugeren, gratis licens til. Din licens til at bruge denne app er underlagt din forudgående accept af disse bestemmelser, som du bør læse grundigt, før du fortsætter med at bruge denne app. Din brug af appen betyder, at du også accepterer bestemmelserne i vores privatlivspolitik og vores politik for cookies. Disse bestemmelser udgør sammen med privatlivspolitikken og politikken for cookies hele aftalen vedrørende appen. Vi forbeholder os alle rettigheder i og til appen, som ikke udtrykkeligt indrømmes dig i medfør af disse bestemmelser. Henvisninger i disse bestemmelser til appen omfatter alle ændringer eller forbedringer af appen. Hvis du har spørgsmål om appen, bedes du venligst kontakte os ved at sende en e-mail til support@planday.com.

2. Definitioner

ndhold er lig med enhver form for tekst, billede, video, lyd eller andet multimedieindhold, eller anden information eller materiale, som sendes til eller på anden vis er indeholdt i appen;

bestemmelser skal forstås som bestemmelserne og betingelserne for brug, som opdateres indimellem i henhold til bestemmelsen 11;

Politik for cookies skal forstås som den politik, der regulerer, hvordan vi anvender cookies på sitet;

Privatlivspolitikken skal forstås som den politik, der regulerer, hvordan vi bearbejder alle personoplysninger, som indsamles fra dig;

Vi, os eller vores skal forstås som Planday A/S, CVR.nr. 2766 6248, med registreret virksomhedsadresse på Kuglegårdsvej 7–9–11, bygning 181, 1434 København K, Danmark. Henvisninger til os i disse bestemmelser omfatter også koncernens selskaber, som indimellem omfatter Planday Limited, Planday GmbH, Planday Norge AS, Planday Inc og Planday Vietnam Co. Limited;

og du eller din(e) betyder den person, som tilgår eller anvender appen eller dennes indhold.

3. Licens

3.1 Appen er kun til dit personlige brug, og du accepterer, at du er eneansvarlig for alle omkostninger og udgifter, som du eventuelt skal dække i tilknytning til din brug af appen, ligesom du skal sørge for, at alle dine login-oplysninger og adgangskode (samt andre detaljer vedrørende din konto) er fortrolige. Vi forhindrer eller suspenderer eventuelt din adgang til appen uden varsel, hvis vi har rimelig grund til at formode, at du ikke har overholdt nogen af disse bestemmelser eller nogen af politikkerne, som disse refererer til, eller enhver gældende lovgivning.

3.2 Vi tildeler dig en ikke-overdragelig licens til brug af appen på alle computere og/eller mobilenheder, som du ejer eller har kontrol over. Disse bestemmelser fastsætter sammen med privatlivspolitikken og politikken for cookies reglerne for brug af alt indhold og materiale, som kan tilgås fra denne app. Du er ikke berettiget til at overføre eller udstede underlicens til brug af appen, ligesom du heller ikke må kopiere, genskabe, forsøge at udlede kildekoden til, ændre ved eller på anden vis misbruge appen eller en hvilken som helst del heraf.

4. Ejerskab, brug og intellektuelle ejendomsrettigheder

Appen og alle dertil tilknyttede intellektuelle ejendomsrettigheder tilhører os. Ved intellektuelle ejendomsrettigheder forstås blandt andet: copyright, varemærker, domænenavne, designrettigheder, databaserettigheder, patenter og alle andre intellektuelle ejendomsrettigheder af enhver art, uanset om disse er registreret eller ej (overalt i verden). Ingen af disse bestemmelser giver dig nogen juridiske rettigheder til eller i appen ud over dem, der er nødvendige for, at du kan få adgang til appen og uploade indhold.

5. Upload af information til appen

Du accepterer, at vi kan indsamle, anvende og opbevare alle former for personoplysninger, som du uploader til appen eller som uploades på dine vegne, i henhold til databeskyttelseslovgivningen (herunder persondataforordningen (GDPR) (EU) 2016/679). Vores brug af dine personoplysninger er fastlagt i vores privatlivspolitik, og du accepterer, at du ikke må indtaste personfølsomme oplysninger (også kendt som særlige kategorier af data). Du accepterer også, at vi kan indsamle og anvende tekniske data og tilknyttet information, herunder data om din enhed og dit system, for at forbedre appen, levere opdateringer eller på anden vis supportere din brug af appen.

6. Ophør

Disse bestemmelser gælder, indtil de opsiges af dig eller os. Hvis du ikke overholder disse bestemmelser, ophører dine rettigheder i medfør heraf automatisk.

7. Integrerede applikationer

Du kan få adgang til appen via tredjepartsapplikationer, -tjenester eller -websites. Du anvender disse på eget ansvar, og vi er ikke ansvarlige for tredjepartsydelser.

8. Begrænsning af vores ansvar

Bortset fra ansvar, vi ikke kan fralægge os efter gældende lov (fx dødsfald eller personskade), er vi ikke ansvarlige for uforudsete tab, tab af data, tab af brug pga. virus/malware, forretningstab eller tab for ikke-forbrugere. Vi er kun ansvarlige for direkte tab. Vores samlede ansvar kan ikke overstige €25.

9. Hændelser uden for vores kontrol

Vi er ikke ansvarlige for brud på disse bestemmelser som følge af force majeure-forhold (strejker, systemnedbrud, hackerangreb, strømudfald, brand m.m.).

10. Tredjeparters rettigheder

Kun parterne i aftalen kan håndhæve disse bestemmelser.

11. Ændringer

Disse bestemmelser er dateret 07. maj 2018. Opdaterede bestemmelser offentliggøres på appen og/eller www2.planday.com. Fortsat brug betyder accept af ændringer.

12. Gældende lov

Bestemmelserne er underlagt dansk ret, og danske domstole har enekompetence.