Nu hvor pakkerne er blevet pakket ud, og propperne har sprunget, håber vi, at du er lige så klar, som vi er til at hoppe direkte ind i 2019.

Læs videre for at høre om en hel bunke af opdateringer, herunder en smagsprøve på noget stort, som vi vil dele med dig i næste måned – alt dette for at kickstarte dit nye år!

Ryd tidligere medarbejderprofiler så let som ingenting

Afhængigt af hvordan din virksomhed fungerer, kan du som arbejdsgiver have en juridisk forpligtelse til at slette oplysninger om tidligere medarbejdere permanent, når deres ansættelse er ophørt. Dette er også relevant for at overholde dine medarbejderes ret til at blive glemt, hvilket fremgår af persondataforordningen (GDPR).

Hvis du automatisk vil slette deaktiverede brugere fra din Planday-konto, skal du gå til Indstillinger > Medarbejdere > Generelt > Slet automatisk deaktiverede brugere for at slå funktionen til/fra og indstille, hvor mange år efter en deaktivering en bruger permanent skal slettes fra din Planday-konto.

Indstil nemt primære afdelinger

Vi har tilføjet muligheden for at indstille en medarbejders primære afdeling, når du opretter medarbejderen i Planday, så du kan være sikker på, at du aldrig glemmer det! Nu kan du også hurtigt justere en medarbejders primære afdeling fra hurtigredigeringsvisningen af medarbejdere. Du skal blot gå til Personer, vælge medarbejderen, ændre vedkommendes primære afdeling og derefter vælge Gem!

Lige på trapperne

Bedre kontrol i administrationen af fastlønnede medarbejdere

Vi har gjort store fremskridt og nærmer os muligheden for, at du kan administrere fastlønnede medarbejdere i Planday, som du vil. Tak for al den fantastiske feedback, vi har modtaget fra mange af jer – dette har gjort det muligt for os at bygge en række forskellige indstillinger, som giver dig større fleksibilitet, i forhold til hvordan lønomkostninger til fastlønnede medarbejdere kan allokeres i dine vagtplaner!

Vi har bygget tre nye indstillinger for allokering af omkostninger for fastlønnede medarbejdere, så du kan sikre dig, at din lønprocent er nøjagtig baseret på, hvordan du organiserer din virksomhed.

Uanset om allokeringen af omkostninger skal baseres på en medarbejders månedsløn, eller den skal fordeles som et gennemsnit for hver arbejdsdag i virksomheden i den givne måned, så har vi gjort det muligt for dig! Det vil også være muligt at angive en fastlønnet medarbejders lønomkostninger, så de ikke påvirker vagtplanens samlede omkostninger.

Vi glæder os til at dele dette med dig i produktudgivelsen i februar. Følg med i, hvad der sker!

Kommentar

Anbefalet for dig

Plandays produktoversigt for december

Candice Keralla

Candice Keralla

7 min læsetid

Produktoversigt for november

Julia Judge

Julia Judge

12 min læsetid

Planday Produktoversigt for oktober

Julia Judge

Julia Judge

10 min læsetid