Bladene er visnet, og der er grå skyer på himlen, så det er helt naturligt at drømme om varme sommerdage. Mens temperaturerne falder lige så hurtigt som bladene, tager mange danskere hul på ferieplanlægningen for 2020. 

Men hvis du arbejder i Danmark, er der ændringer på vej i måden, du optjener ferie på. Uanset om du optjener ferie og er ved at planlægge næste års sommerferie, eller du er leder og forsøger at få medarbejdernes ferie for 2020 til at gå op, så kan du være helt rolig – Planday har styr på det.

Hvad bliver ændret?

Den nye danske ferielov betyder, at personer, der arbejder i Danmark, fra september 2020 optjener deres ferie “løbende” – det vil sige, at de kan holde deres ferie allerede måneden efter, at de har optjent den. I stedet for at få alle feriedagene samtidig først på året optjener man dem nu – og kan bruge dem – løbende.

Således kommer Danmarks ferielov til at være mere lig ferielovene i mange andre europæiske lande, og den har til formål at gøre optjeningen af ferie mere enkel. Den er også designet til at være mere fair, så nogle personer ikke længere behøver at arbejde i op til 16 måneder, før de rent faktisk kan holde den ferie, de har optjent. I stedet optjener man 2,08 dage pr. måned, som – for eksempel – kan optjenes i september og afholdes i oktober.

Overgangsperiode

Men før ændringerne træder i kraft næste år, er der en overgangsperiode, som skal hjælpe arbejdstagerne og virksomhederne med at tilpasse sig de nye regler. I løbet af denne periode bygger Planday en funktion, som giver administratorer og ledere mulighed for hurtigere at få de data, de skal bruge for at træffe bedre beslutninger, mens de sikrer, at deres medarbejdere kan planlægge deres ferie på forhånd.

Overgangsperioden startede den 1. september 2019 og løber indtil den 31. august 2020, hvilket betyder, at optjente feriepenge i denne periode sættes ind på din feriekonto – eller Lønmodtagernes Feriemidler – og udbetales, når du trækker dig tilbage eller forlader Danmark. Det betyder også, at hverken medarbejdere eller arbejdsgivere behøver at foretage nogen ændringer, så du kan bare tjekke din feriesaldo og booke løs!

Det betyder også, at der ikke skulle ændres noget i den måde, du bruger Planday til at planlægge personale eller vagter, da det blev den 1. september.

Hvad med sommeren 2020?

Hvis du vil ud i solen til sommer, er der meget få ændringer, hvad angår din feriesaldo – bortset fra at du vil have et lidt større incitament til at blive lidt længere i sommerhuset.

Den 1. maj 2020 får du 16,64 feriedage – det er dem, du har optjent mellem den 1. januar og den 31. august 2019 – og selvom du kan overføre nogle af disse dage til det nye system (efter september), så forventes det, at de fleste bruger deres ferie mellem maj og august 2020.

Det er her, Planday er forberedt. Perioden fra maj til august kommer til at kræve en ændring i brugernes indstillinger i Planday, så det antal feriedage, de har til rådighed, afspejles korrekt. Så hvis – for eksempel – du har en medarbejder med 25 feriedage pr. år, så skal indstillingerne ændres til 16,64 for at afspejle overgangsperioden.

Hvis du er leder og planlægger overgangen for dit personale, kan du gøre dette i dine indstillinger allerede i dag. Selvfølgelig kan du altid kontakte Plandays team for at få hjælp eller besøge vores supportcenter for at se trinnene til at gøre det selv.

Det skal du huske, når det bliver september 

Optjen og brænd ferie af! Du får 2,08 feriedage pr. måned, og saldoen stiger måned for måned. Vidste du, at i 2017 gik 18 procent af alle danskernes ferierejser til Spanien? Så uanset om det er en lang weekend i Barcelona eller fire dage med vennerne derhjemme i Danmark, kan du bruge din ferie allerede måneden efter, at du har optjent den.

Og hele vejen igennem vil Plandays system være der til at hjælpe dig – opdateret med den nye love – så du har kontrol over feriedagene, uanset om du er medarbejder og vil planlægge en sviptur, eller du er leder og skal have personalets ferie til at gå op.

Planday arbejder hårdere, så du ikke behøver at gøre det – i dag og alle andre dage.

Hurtige facts

Hvor mange feriedage har man i Danmark? 25 pr. år
Hvad er satsen for feriepenge i Danmark? 12,5 %
Hvordan beregnes løn under ferie i Denmark? Din arbejdsgiver beregner din løn under ferie. Hvis du har arbejdet i et år, har du optjent fem ugers ferie med løn.
Hvad sker der med de feriepenge, der optjenes i overgangsperioden i forbindelse med overgangen til den nye danske ferielov? Feriepengene for overgangsperioden bliver til en opsparing i din feriefond – eller Lønmodtagernes Feriemidler. Du får udbetalt disse, når du går på pension, eller flytter fra Danmark.

Ansvarsfraskrivelse

Ændringer i lokal arbejdsmarkedsret kan være komplicerede og variere i forskellige lande og markeder. Selvom Planday hjælper dig med at blive klar til de nye love, anbefaler vi, at du selv søger uafhængig rådgivning og læser om emnet på myndighedernes websteder, før du foretager nogen ændringer i din virksomhed eller din ferieplanlægning. Planday-bloggen har fundet nogle af ovenstående oplysninger på borger.dk

Kommentar

Anbefalet for dig

Kvartalsvist produktsammendrag – september

Dom Hopkinson

Dom Hopkinson

5 min læsetid

Den Kvartalsvise Produktopdatering – Juli ’19

Alex Gaigne

Alex Gaigne

4 min læsetid

Produktopdatering for februar ’19

Julia Judge

Julia Judge

4 min læsetid